Dansen som redning
Dette er Viktoria Sydorchuk. Viktoria er danser og fra Ukraine. I starten af krigen flygtede hun fra Ukraine til Danmark.
I Danmark samlede hun nogle dansere og lavede shows, som de opførte for at skabe opmærksomhed på krigen. Victoria fik afløb gennem dansen, for alle de følelser det indebar at flygte til et ukendt land og med en ukendt fremtid. Som fotograf, synes jeg det kunne være spændende at lave billeder af Viktoria Sydorchuk. Hun følte en dyb sorg over at forlade sit hjemland, sin familie og venner, men samtidig en stærk fornemmelse af at hun måtte kæmpe for sin overlevelse. Hun startede et show, hvor dansen gav hende en mulighed for at bearbejde de intense følelser som følger med at flygte til et ukendt sted og finde sig selv.
Modstridende følelser
Jeg inviterede hende til en snak om, hvordan vi kunne skabe nogle portrætfotos, som kunne udtrykke de følelser, hun havde haft, da hun kom til Danmark. Der var mange modstridende følelser. Det var hun i mit studie og fortælle mig om – og danse ud. Dette er billeder fra denne session. Det er eksplosivt og ekspressivt – som krigen. Dans er, som billeder, et ordløst sprog.
Som fotograf fra Århus ønskede jeg at lave et portræt af Viktoria, der ville udtrykke de følelser hun havde. Vi mødtes i mit studie, hvor hun begyndte at danse og fortælle om sine erfaringer. Hun fortalte mig om den usikkerhed og angst hun havde oplevet, og om hvordan hun havde måtte håndtere disse følelser. Dansen blev en måde for hende at udtrykke disse følelser på, og det blev en hjælp for hende at komme videre.
Se andre portrætter her
Et ordløst sprog
Det portræt, som jeg skabte, blev et ordløst sprog, der udtrykker hendes følelser. Det er eksplosivt og ekspressivt, og det viser det indre kaos hun følte. Derudover fortæller det også om den styrke, hun fandt i at overvinde sine følelser og komme videre.
Selvom Viktoria er tilbage i Ukraine, hvor hun bor sammen med sin kæreste, familie og venner, så er sirenerne stadig et dagligt fænomen. Men hun forsøger at genopbygge sit liv ved at undervise i dans. Det er en måde for hende at udtrykke sine følelser på, men det er også en måde for hende at vise styrke og mod til at kæmpe for at komme videre, selvom krigen stadig præger hendes liv.
Hun har fået støtte fra sin familie og venner, der har hjulpet hende med at finde styrken, hun havde brug for for at komme videre.
Victoria er rejst tilbage til Ukraine, hvor kæresten, familien, broderen, som skulle blive i landet, er. Og hendes venner.
Jeg hørte for nylig til, hvordan det går hende. Hun fortæller, der har været en stille uge – uden sirener. Viktoria håber, det holder. Hun er ved at genopbygge sit liv i Ukraine og organiserer nu danse undervisning, mens hun håber på et liv uden krig..
